Tak for i år ØX18!

Lørdag d. 25. august indtog Ørestad Kulturdag Ørestad Nord, og sikke en festdag det var! 

ørestad_(38_of_388).jpg

Ørestad Kulturdag var som altid baseret på lokale aktørers egne arrangementer og engagement. Omkring 50 aktører fra hele Ørestad og omegn bidrog med ca. 40 forskellige aktiviteter.

Programmet stod på alt fra cirkus, koncerter og workshops til byvandringer, loppemarked og hyggelige madoplevelser. Selv regnen sidst på eftermiddagen kunne ikke slå os ud. Folk rykkede sammen i det store telt, nød en koncert med humørbomben Tobias Trier og vi havde over 100 personer til fællesspisning. Fin afslutning - trods ordentlig regnskylle - på en skøn dag i Ørestad Nord!

ørestad_(188_of_388).jpg

Der skal derfor lyde en stor tak til styregruppen, alle aktører, sponsorer og gæster. Vi fik i den grad vist, at Ørestad er i positiv udvikling.

På gensyn næste år!

Mange kulturdagshilsner fra Arendse Noes Jørgensen, projektleder for Ørestad Kulturdag.