Velkommen til Ørestad Kulturdag 2018!


For 12. år i træk byder Ørestads største byfest velkommen til en dag fyldt med gode oplevelser! I år indtager vi Ørestad Nord, særligt omkring Grønningen og Universitetskanalen.

I år sætter ØX18 fokus på, at Ørestad udvikler sig med lynets hast. Det er både tid til at se tilbage og gøre status, og til at se frem og drømme i fællesskab. Vi skal fejre udviklingen af fællesskaber og Ørestadsidentitet. Give plads til foreninger, ”gamle” som nye, så de kan nå ud til endnu flere og blomstre i takt med at byen vokser. Vi skal vise den nyeste udvikling inden for byggeriet og arkitekturen frem – og hvilket sted er bedre at gøre det end i Ørestad? Vi skal også kigge på nye tendenser; måske bæredygtighed, bynatur, teknologier eller medier, hvem ved? Kun aktørernes fantasi sætter grænser.

Ørestad Kulturdag er baseret på lokale aktørers egne arrangementer og engagement. Tak til alle for den store indsats!

Nyd dagen, Ørestad og hinanden.

 Ørestad Kulturdage 2016. Foto: Thit Andersen

Ørestad Kulturdage 2016. Foto: Thit Andersen